lørdag den 21. juni 2014

Back to blog

Efter en lang pause, er jeg nu tilbage i blogland med denne spritnye blog.  Håber I vil tage godt imod den, for bloglandet har virkeligt været savnet!!! Især har jeg savnet det særlige engagement og den begejstring som blomstrer herinde. Og jeg har savnet de smukke billeder, den boblende kreativitet og  lysten til at dele og udvikle idéer. Jeg vender tilbage til blogland med sommerfugle i maven og glade forventninger. Det kribler i mig for at komme igang med at udforske bloglandet, tjekke ind på jeres blogs og lade mig inspirere, lære jer at kende, og se hvad det kan føre til - Alt kan ske! -Besøger du mig her på bloggen, så efterlad et spor i kommentarfeltet, så kigger jeg forbi inden længe.

Jeg brænder for det psykologiske felt, og forventer at blogge om alt det som rør sig indenfor det psykologiske felt som positiv psykologi, coaching,  visualisering, hypnose og ja ...listen er uendelig. Min baggrund herfor er en bachelor i Psykologi på Aarhus universitet, som jeg fortsætter på kandidatdelen efter sommerferien. Noget jeg virkelig glæder mig til.


Udover psykologi, er fotografiet blevet en stor interesse. Især er jeg optaget af billedredigering, og kan få virkelig optur over at lege med forskellige effekter og beskæringer.Sidst men ikke mindst er sunde og lækre økovarer noget som jeg elsker at omdanne til lækre smoothies, juice og salater, så det kan I også forvente at se lidt af på bloggen.




 o

5 kommentarer:

  1. Så kom jeg forbi dig i forbindelse med Online Blogtræf. Dig er jeg aldrig stødt på før, men det lyder til, at du har nogle spændende ting på hjerte!

    SvarSlet
  2. Hej - her har jeg aldrig været forbi før.

    Spændende - i øvrigt er dine billeder ret flotte!

    SvarSlet
  3. Hej - dig kendte jeg ikke. Flotte billeder :-)

    SvarSlet
  4. Hej :) tak fordi I har kigget forbi, glæder mig til at se Jeres blogge og følge med hos jer

    SvarSlet
  5. Det lyder som en spændende blog du har. Dejligt du også var med til " blog-træffet" ellers havde jeg vist aldrig fundet dig.
    Jeg glæder mig til at læse mere :)

    SvarSlet